Jeg er lige kommet hjem efter et gaveindkøb, og som jeg ofte gør, så tog jeg lige et stop på en kaffebar. Jeg prøver at øve mig i at analysere folks gang for at se, om jeg kan spotte hvilke muskler der arbejder for lidt eller for meget, og hvad deres mulig problemområde kan være. Det er ikke nemt, da vores gang er et meget kompleks samspil af bevægelse.
Vi bevæger os alle forskelligt, og det er helt okay, men der er nogle uundgåelige fysiske principper relateret til vores anatomi og tyngdekraften, som bestemmer hvad der generelt set er mest energi-økonomisk for os.
Inspirationen til denne blog kom da en lille fyr på nogle få år kom gående på meget unormal vis, men det var tydeligvis et meget bevidst valg :). Så hvad kan vi voksne lære af ham? Her er tre ting børn kan lære dig om bevægelse.
Børn går bevidst mærkeligt
Øvelse gør mester. Hvis du dagligt bevæger dine led i yderpositioner og mærkelige stillinger, så bliver du god til dette. Vores centralnervesystem tilpasser sig de udfordringer vi møder både i negativ og positiv retning. Af denne årsag er det essentielt at vi holder os i bevægelse hele livet, da denne evne ellers daler støt (og meget hurtigt når vi bliver ældre). Det er af åbenlyse årsager en fordel at kunne bevæge sig frit og godt.
Når folk kommer til at skade eller får smerter, er det ofte i enten en yderstilling (som vil være meget individuelt!) eller i en bevægelse, som din hjerne ikke har god erfaring med. Smerter er en beskyttelsesmekanisme skabt af din hjerne, hvilket du kan læse mere om her.
Vores hjerne gør altid sit ypperste for at beskytte os, og hvis den mangler god information og erfaring relateret til en bestemt bevægelse, vil denne bevægelse udgøre en væsentlig større trussel for os.
Børn tager ofte armene over hovedet
Som voksne lærer vi os selv at undertrykke alt fra følelser til kropslige ting vi spontant får lyst til, såsom at klø sig bagi, hænge sig i en gren, eller svinge armene over hovedet nogle gange. Man skulle jo nødig fremstå “mærkelig”.
De fleste børn er væsentlig mere spontane og mindre hæmmede, hvilket er en utrolig slående kontrast, når man først lægger mærke til det. De kan finde på at gøre alle ovenstående ting uden at tænke nærmere over det.
Som nævnt tidligere bliver vi gode til det vi gør meget. Mange mennesker nu til dags udfordrer deres led og bindevæv så vanvittigt lidt. Hvornår har du sidst haft armene over hovedet, eller bøjet dig så meget du kan i alle retninger?
Jeg ser selv og hører fra kollegaer om ufatteligt mange der får skulderproblemer kort tid efter, at de er begyndt til crossfit eller anden træning, hvor der indgår udfordrende øvelser med armene over hovedet. Hvis vi igen ser på “øvelse gør mester” fænomenet, så er det sgu da ikke så mærkeligt. Hvis du ikke har haft armene over hovedet i et halvt år, vil en hver form for øvelse der involverer dette, være en stor udfordring for din hjerne.
Har vi én gang oplevet en skade ved en bestemt bevægelse, er det muligt, at vi efterfølgende udvikler et ubevidst og reflektorisk beskyttelsesmønster for at undgå samme skade igen. Det kan være svært at slippe af med sådan et mønster, men det kan jeg heldigvis hjælpe med. Læs mere her.
Børn udfordrer ofte deres vestibulærapparat
Vestibulærapparatet er vores balanceorgan, som befinder sig i det indre øre. Vores hoved skal helst kunne forblive relativt stille, når vi bevæger os, så vores øjne kan fokusere på omgivelserne. Det er takket være dit indre øre, at du kan gå over gaden og samtidig kigge til siderne, eller se hvad der ligger under sofaen uden at miste balancen.
Som vi bliver voksne stopper mange af os med udfordre vores balanceorgan i samme grad, som vi gjorde, da vi var børn. At slå kolbøtter eller snurre rundt på din stol er eksempler på rigtig gode øvelser for dit vestibulærapparat. Hvem kender du, som sidder på sin stol med hoved nedad eller spontant snurrer rundt om sig selv? Noget siger mig, at det ikke er din kollega.
Her er en god øvelse, som en hver kontormus har mulighed for at praktisere 🙂
God fornøjelse med at genopleve barndommen!