Du træner rigeligt – din restitution er for dårlig!

Går du op i din restitution?

Når man arbejder med entusiastiske motionister og atleter møder man tit mentale indstillinger som ”det skal trænes væk”, ”det skal gøre ondt, før det gør godt”, ”jeg er skadet, ergo må jeg være for svag” og så videre. Det er ikke usædvanligt, at jeg møder temmelig succesfulde motionister (om end skadet), som ikke har lyst til at stoppe med træne. Alligevel har de en forventning om, at de er for ”svage”, og det derfor må være nogle ”fancy” øvelser der skal fixe problemet – altså mere træning.

Udfordrer man tankegangen lidt, og spørger hvornår vedkommende regner med, at deres overbelastede muskel eller sene skal restituere og genopbygge sig mellem deres træningspas OG de isolerede øvelser, ser de ofte lettere forvirret ud.

Træning er nedbrydning af kroppen

Jo, den er god nok. Træning i sig selv er ikke det der gør dig stærkere, hurtigere eller sundere – det er din restitution efterfølgende. Når du har trænet har du stresset dit bindevæv og dit kredsløb (afhængig af hvad du har lavet selvfølgelig), og vores fantastiske krop og hjerne vil registrere dette, og efterfølgende genopbygge sig til niveauet før plus lidt ekstra. Således er vi næste gang lidt bedre forberedt på samme udfordring.

Dette kræver selvfølgelig at ressourcerne til genopbygningen er der, og at nervesystemet er i balance. De fleste er godt klar over, at vil man løbe et halvmaraton, er det ikke optimalt at leve af chokopops med mælk. Hvad mange ikke så tit tænker over er, hvor mange andre faktorer der kan forringe ens restitution.

Vores stressrepons aktiverer vores trekantede binyrer (adrenals), som står for at producere bl.a. adrenalin og binyrebarkhormon.

Forbedre din restitution ved at identificere og begrænse ”stressors”

Som moderne mennesker bliver vi bombarderet med begivenheder hver dag der aktiverer vores stressrespons. På vej til arbejde er vi allerede lidt stressede fordi vi er for sent på den, på cyklen undviger vi med nød at næppe at støde sammen med en anden trafikant, vi når lige akkurat over det mørkegule lys, på arbejdet er en af kollegaerne ubehagelig, og så fik man heller ikke lige sovet nok, fordi børnene er syge.

Samtidig er vi, med vores højtudviklede hjerne, i stand til at igangsætte vores stressrespons alene ved at tænke på eller mindes en stressfuld begivenhed. Det fortæller professor i neurobiologi Robert Sapolsky mere om i denne korte video:

Vores stressrespons aktiveres af den del af vores ubevidste nervesystem kaldet det sympatiske nervesystem (fight and flight), og for at restituere effektivt skal vi bruge den modsatte komponent kaldet det parasympatiske nervesystem (rest, digest and recover). Er vores nervesystem sensitiveret eller i alarmberedskab, så øger det samtidigt vores risiko for at udvikle smerte. Det kan du læse meget mere om her.

En god balance af vores autonome nervesystem er altafgørende for vores sundhed.

Det vil være individuelt hvad man påvirkes mest af, bortset fra kost og søvn som gælder alle, men vil du forbedre din restitution og derved udbyttet af din træning, så burde du tænke over det og justere efterfølgende.

Under min side “10 trin til et bedre liv” giver jeg tips til hvordan man kan træne sit autonome/ubevidste nervesystem. Rammes du alligevel stadig af de samme problemer igen og igen, så kig forbi og lad os finde ud af hvorfor.

God restitution 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *