Forleden fik jeg denne dejlige mail fra en af mine patienter:
“Hej C!
Ville bare lige give en update.
Kunne i dag for første gang i cirka 6 måneder køre bænkpres og DB incline pres uden gener i skulderen, hverken under eller efter sets. Kunne endda også lave skulder pres (i maskine )👌👌👌 3×10 cirka 40-55%/1RM. Virkelig dejligt at kunne igen!
Hvis jeg vil læse mere om de metoder du bruger, hvor tænker du så det er bedst at starte ? Jeg synes det er en fed fremgangsmåde fordi den kombinerer den nyeste smertevidenskabelige viden, med nogle spændende teknikker! Er meget overrasket over at du på 3 behandlinger kan få mig længere frem, end jeg selv har kunne i nærmest 18 måneder.
Jeg glæder mig til at komme ind igen om 3 uger og se hvad du/vi kan finde og få styr på nogle flere tænd/sluk mekanismer 😃”
Mikkel er en dygtig personlig træner og snart uddannet fysioterapeut, men har, på trods af et ihærdigt længerevarende forsøg på selvbehandling, været ramt af nogle begrænsninger og ubehag omkring sit venstre knæ, samt en højre skulder som i lang tid nemt er blevet overbelastet med efterfølgende smerter.
Du kan så meget, som din hjerne vurderer er sikkert for dig
Mikkel er en klassisk case af hvad jeg under mit smerteafsnit beskriver som “gentagne akutte smerter og overbelastningsskader”. Mikkel lider ikke at konstante smerter, men hver gang han gør noget bestemt, så genopstår de samme problemer.
I Mikkels tilfælde var udfordringen, at på grund af flere små og store skader er der opstået bestemte muskulære beskyttelsesmønstre relateret til hans venstre knæ og hans højre skulder. Disse mønstre er ubevidste og reflektoriske, og opstår for at tvinge os til at undgå at gøre ting, som vores hjerne tidligere har haft dårlige erfaringer med.
I en periode fik jeg eksempelvis kæmpe stød af min Ipad mange gange i træk. Det resulterede i, at hver gang jeg skulle røre min Ipad, var min finger ekstra sensitiv og min psyke temmelig ængstelig.
Hvis vi kan overbevise vores hjerne om, at en bestemt bevægelse eller adfærd ikke er en trussel for os mere, så giver den slip på det relaterede beskyttelsesmønster, hvilket fører til bedre bevægelighed, mere styrke og mindre risiko for smerter.
Din krop fungerer som en sammenhængende enhed
Mikkels knæproblem var drevet af gamle småuheld relateret til venstre knæ, ankel og hofte. Hans skulder fik besked på at opføre sig som den gjorde på baggrund af information fra blandt andet skulderkapslen, hans venstre ankel, samt en stor tatovering på samme overarm. Alt dette fandt vi frem til, og forbedrede, ved at teste muskler og bruge metoden P-DTR.
Når du eksempelvis går (en ting vi tager for givet hver dag), så er det en kompleks ubevidst og til dels reflektorisk samspil af hele kroppen. Du skal ikke tænke over, at når dit højre ben går frem, så skal din venstre arm også frem. Du kommer, forhåbentligt, heller ikke pludselig til at løfte det ben du står på.
Samme dag som vi fik Mikkels hjerne til at give slip på store gamle beskyttelsesmønstre tog han til træning, og resultatet beskriver han jo fint i sin mail.