Denne blog er til dig der leder efter en anden løsning end operation til dine meniskproblemer. Eller hvis du allerede er blevet opereret, men desværre ikke har oplevet en forbedring. Bliv klogere på musklerne der styrer meniskerne, samt hvorfor problemerne og skaderne opstår i første omgang.
Hvad er knæmeniskerne?
Meniskerne i knæet er to stødabsorberende bruskskiver, som hjælper med at fordele vægten af lårbenet på skinnebenet, og samtidig sørge for optimal gnidningsfri biomekanik omkring knæet.
Meniskerne bliver ofte beskadiget af højintense traumer såsom tacklinger i sport eller ved kraftige retningsskift med bøjet knæ, som man ofte ser i fodbold og håndbold. Dog ser man også helt “normale” mennesker udvikle meniskproblemer.
De klassiske tegn på at man har et problem der involverer meniskerne er, at knæet låser sig fast og/eller klikker. Den mest udfordrende biomekaniske bevægelse er ofte den samme, som når sportsfolk beskadiger deres menisk – altså rotation på et bøjet knæ.
Biomekanik omkring knæet
Knæet er et meget komplekst led rent biomekanisk. Da knæet ikke er et meget stabilt led som hoften ovenover, så er en god knæfunktion meget afhængig af de mange ligamenter og bindevæv i og omkring det. Timingen af musklerne er også altafgørende, hvilket jeg beskriver i afsnittet nedenunder.
Meniskerne bevæger sig også for at tilpasse sig kraften der går igennem knæet, når vi bevæger vores ben. Meniskerne skal eksempelvis bevæge sig fremad med skinnebenet, når vi strækker vores ben, og bagud når vi bøjer det. Er timingen af denne bevægelse ikke optimal, så er menisken i fare for at blive beskadiget.
Se nedenstående video for en god gennemgang af knæet. Meniskerne bliver gennemgået fra 04:30 til 06:40.
Muskler der påvirker din menisk
Som med alle andre skader er det interessant at spørge sig selv hvorfor de opstår i første omgang. Bliver man slagtet fra siden i sport eller lignende, er det temmelig åbenlyst, at noget kan blive beskadiget i ens knæ. Det interessante er dog, at ofte sker disse skader selv uden sådanne voldsomme eksterne faktorer. Det er heller ikke unormalt, at folk bliver opereret for meniskproblemer, og alligevel har de samme symptomer efterfølgende.
For at blive klogere på dette, må vi kigge på to vigtige muskler, som har direkte tilknytning til meniskerne.
En af musklerne i baglåret hedder “semimembranosus“, og denne muskel har snipper af bindevæv, som forbinder den med menisken på indersiden af knæet. En anden lille men meget væsentlig muskel hedder “popliteus“. Denne muskel befinder sig dybt i vores knæhase, og har direkte relation til den yderste menisk.
Begge disse muskler understøtter den normale biomekanik, som beskrevet tidligere er, at meniskerne skal trækkes bagud, når vi bøjer knæet.
Uoptimal muskeltiming går udover din menisk
Som nævnt ovenfor hjælper musklerne “semimembranosus” og “popliteus” meniskerne med at glide bagud, når vi bøjer knæet. Timingen af muskelspænding og muskelafslapning er langt vigtigere for normal funktion end maksimalstyrken.
Optimal neurologisk funktion for alle muskler er, at de tester stærke i en isoleret test, men med bestemte stimuli skal de kunne slappe af (“inhibere” på neurologi-sprog). Det har jeg forskellige måder at teste på i klinikken. Kan en muskel ikke slappe af/inhibere normalt, så er den “hypertonic”.
Hvis en af de førnævnte muskler eksempelvis er “hypertonic”, så risikerer menisken af blive fanget og kværnet mellem lårbensknoglen og skinnebenet. Især hvis man skal lave en biomekanisk kompliceret bevægelse, såsom retningsskift med al vægten på det ene ben.
Hvordan kan jeg hjælpe?
Kort fortalt kan jeg hjælpe ved at teste de relevante muskler og sørge for, at de kan spænde og slappe af, som de optimalt set burde. Dette gør jeg ved at bruge metoden “Proprioceptive – Deep Tendon Reflex”, som tester dit sensoriske nervesystem i relation til førnævnte muskler. Det kan du læse meget mere om her.
Hvis du har meniskproblemer, og ikke har fået testet disse muskler før, så burde du overveje at kigge forbi.