Hvis du vågner af smerter om natten, så kan jeg muligvis hjælpe. Især hvis du konsekvent vågner af smerter i den samme stilling – eksempelvis på ryggen eller den ene side.
Hvorfor du vågner af smerter
Kort beskrevet er det sandsynligvis fordi, at du har en meget sensitiv nervefiber, som stimulerer en del af din hjernestamme kaldet “reticular activation system” (RAS). RAS i din hjernestamme fungerer som en on/off switch til resten af din hjerne. Modtager RAS kraftig stimuli fra nogle steder i kroppen midt om natten, vil den derfor vække resten af din hjerne, så at du kan reagere på mulige farer.
Hvorfor i den samme stilling?
Her er jeg tvunget til at nørde den lidt, beklager!
Jeg bruger metoden P-DTR i klinikken til at hjælpe mine patienter, og en af teorierne bag denne er, at når der opstår en primær sensitivitet i en nervefiber i kroppen, så vil vores hjerne kompensere med at øge signalet i en anden. Hvis vi sænker signalet i det kompenserende område, så bliver det primære område værre. Mindre kompensering = større problem.
De nervefibre som primært går til hjernestammen og stimulerer RAS kaldes “nociceptorer”. Nociceptorer er nervefibre der registrerer potentiel og reel vævsskade. Man kan kortvarigt sænke signalerne fra disse nervefibre ved at trykke meget på området. Det er eksempelvis derfor, at hvis du brænder dig eller skær din finger, så tager du fat og maser hårdt.

Problemet når du sover er sandsynligvis, at du maser den kompenserende nervefiber, hvilket gør at den primære sensitive nervefiber sender ekstra stærkt signal til din hjernestamme. Dette stimulerer det førnævnte RAS til at vække din hjerne, for at beskytte dig for potentiel fare. Det kan sammenlignes med, at du ikke vågner af at dine gardiner klaprer lidt, men hvis nogen fyrer et kanonslag af på gaden, så skal du nok vågne – heldigvis.
Ved hjælp af P-DTR er det muligt at lokalisere disse nervefibre og normalisere signalerne fra dem, så du ikke vågner af smerter. Der findes ingen garantier i denne branche med mennesker, men det lyder da meget logisk – ikke :)? Nogle gange er smerter meget mere komplekst, hvilket du kan læse om her.
Sov godt!