Pronation er GODT, og løbesko skal vælges efter KOMFORT

Aldrig gå ned på udstyr

bliver der sagt i visse kredse, men det er kraftedeme dyrt! Fitness- og sundhedsbranchen er en pengemaskine uden lige, og folk bruger kassen på udstyr og supplementer. Løbere bruger kassen på løbesko, og det ved jeg, for jeg har behandlet rigtig mange efterhånden. Den sidste jeg havde var rigtig interessant, for hun fik skinnebensbetændelse pga. et muskulært mønster, som stammede fra hendes halvandet år gamle blindtarmsar (læs mere her).

Løbere er ofte også besatte af at vælge den helt rigtige løbesko. Hvis de har en skade, så spørger de mig, om jeg vil se deres løbesko (nogle tager en plastikpose fyldt til randen med sko med – bare for en sikkerhedsskyld!).

Efter dette følger ofte en, som regel uopfordret, beskrivelse af hvad deres sko hedder, hvad der er specielt ved den, hvor gammel den er, hvad deres tidligere sko hed, samt hvad vedkommende har fået af vide i skobutikken omkring deres fod. (Jeg driller bare løbere, jeg kan godt lide jer).

Jeg nænner sjældent at fortælle dem, at jeg er temmelig ligeglad med deres sko, så jeg kigger lige på dem, hvorefter jeg spørger om de er behagelige at have på.  Hvis de er det, perfekt – moving on!

Måske er der flere årsager til, at løbere køber så mange løbesko.

Løbesko skal vælges efter komfort

Dit nervesystem er exceptionelt fintfølende, og er den absolut bedste dommer til at vurdere om en løbesko er rigtig for dig eller ej. Det handler nedenstående artikel fra The New York Times om:

NYTimes – Choosing the right running shoes

Artiklen referer til et studie fra British Journal of Sports Medicine, som er en litteraturgennemgang af blandt andet en professor i kinesiology fra Canada. Her kommer de frem til følgende:

“We propose a new paradigm, the comfort filter paradigm as follows: When selecting a running shoe, an athlete selects a comfortable product using his/her own comfort filter. This automatically reduces the injury risk and may be a possible explanation for the fact that there does not seem to have been a trend in running injury frequencies over time.”

Sagt lidt simplere på dansk:

Når du skal vælge løbesko, så vælg den der er mest behagelig.

Du er i større risiko for at udvikle løbeskader, hvis du lader et andet menneske underkende din egen intuition og følelse. Det vigtigste er altid at lytte til egen krop. Det stemmer heldigvis meget godt overens med den beskrivelse, som jeg giver under “Min tilgang“.

Ja du skulle! Lyt til din krop først og fremmest.

“Men .. men … den sko jeg købte var jo relevant, fordi at jeg pronerer for meget???”

Det kommer vi til nu, for

Pronation er en god ting

“Jeg har fået af vide, at jeg pronerer.”

Det er en sætning, som jeg har hørt en del gange. Føler jeg mig lidt flabet (hvilket jeg nok har en tendens til), så svarer jeg noget i stil med “det var da heldigt for dig, for det skal din fod nemlig.”

Af alle de løbere jeg set, har jeg aldrig oplevet nogen der fik løbesko, som skulle bremse deres supination (det modsatte af pronation). Det er altid pronation der er “bad guy”. Det er da lidt pudsigt, ikk’?

Pronation og supination refererer typisk til din hæls bevægelse i “frontal-planet” (som når du laver en sprællemand), og er en essentiel del af en velfungerende ankel og fod. Det er med til at fordele kropsvægten fornuftigt, når den kommer i kontakt med jorden.

I samme artikel fra New York Times refererer de til dette fantastisk dejlige (og danske!) studie, som har studeret næsten 1.000 (ja, tusinde!) løbere for sammenhæng mellem pronation og skaderisiko. De stak dem allesammen en neutral løbesko, som de skulle løbe i, og fulgte så op på dem et år efter.

Konklusionen:

“The results of the present study contradict the widespread belief that moderate foot pronation is associated with an increased risk of injury among novice runners taking up running in a neutral running shoe.”

Altså: moderat fodpronation er IKKE associeret med øget risiko for skader hos nye løbere, som løber i en neutral sko.

Undersøgelsen viste tilmed, at dem der pronerede havde signifikant LAVERE tilfælde af skader, end dem der slet ikke gjorde.

Lad os opsummere

Pronation er GODT, og løbesko skal vælges efter KOMFORT.

God sommer 🙂